Ofte stillede spørgsmål om Angelus

Skal du til at begynde på et custom projekt og har du nogle spørgsmål du gerne vil have svar på så kig i oversigten herunder. Nedenfor finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om forbehandling af sneakers inden maling.

Hvordan forbehandler jeg læder inden maling?

  1. Sørg for at læderet er rent og tørt.
  2. Påfør en smule Angelus Leather Preparer & Deglazer på en klud, svamp eller vatrondel.
  3. Tør nu det aktulle område af læderet over med ovenstående og lad det tørre helt. Dette vil fjerne fabriksbehandlingen (finisher) og efterlade en helt ren overflade som Angelus maling vil kunne hæfte på.

Hvordan forbehandler jeg ruskind/nubuck inden maling?

Når du arbejder med ruskind og nubuck, er Leather Preparer & Deglazer hverken nødvendigt eller anbefalet. Sørg blot for at overfladen er ren, tør og fri for urenheder.

Hvordan forbehandler jeg plastik inden maling?

Når du arbejder med plastik (hård plast) kan det være en fordel at slibe overfladen ned med meget fint sandpapir. Dette sikre at malingen hæfter bedre. Det er vigtigt at tørre over med Angelus Leather Preparer & Deglazer og lade dette tørre helt inden påførelse af maling.

Hvad er forskellen på Leather Preparer og Acetone?

Selvom Angelus Leather Preparer & Deglazer og Acetone kan benyttes til samme formål, så er Acetone fremstillet af meget kraftigere kemikalier der kan skade læderet. Angelus Leather Preparer & Deglazer er mere sikkert og skånsomt at benytte på dine yndlingssneakers.

Skal du til at begynde på et custom projekt og har du nogle spørgsmål du gerne vil have svar på så kig i oversigten herunder. Nedenfor finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om maling af sneakers.

Hvad kan Angelus maling bruges på?

Angelus maling kan benyttes på alle læderoverflader såvel som mange andre materialer; heriblandt kanvas, mesh og stof.

Angelus maling anbefales ikke til brug på slidsålen af skoene (under skoen) da dette vil slides væk med det samme. Angelus maling fungerer fint på nogle blødere mellemsåler (fx Jordan 3 og Jordan 4).
Vi kan ikke garantere at maling på såler ikke vil krakelere. Ønsker man at male sine mellemsåler kan man med fordel benytte Leather Dye (penetrating dye) til at lægge en grundfarve og derefter male oven på med Angelus maling. Fx hvis du ønsker at male dine Boost såler fra hvide til sorte. Her lægges to lag med sort Leather Dye og derefter 1-2 lag Angelus sort eller matsort maling. Skulle malingen krakelere er der et sort lag indenunder der IKKE krakelerer.

Hvilke materialer er nødvendige for at påføre malingen korrekt?

Ovenstående materialer er essentielle for at påføre Angelus maling korrekt. Start med at forbehandle overfladen. Se mere under fanen forbehandling.

Når overfladen er klar påføres Angelus maling i flere tynde lag fremfor et til to tykke. Dette sikre et pænere resultat samt en længere holdbarhed. Et par gode pensler er vigtige for et jævnt og ensartet resultat. Brug afdækningstapen til at afgrænse det område du ønsker at male. Vinyltape er perfekt til skarpe linier og er let at anvende ved kurver og hjørner. Maler tape er godt til afdækning af større flader.

Hvad gør Angelus maling anderledes end andre malinger?

Angelus maling benytter en fleksibel, selvnivellerende, non-cracking formula der hæfter på flere overflader som fx læder, vinyl, kunstlæder, kanvas, mesh/ stof m.m. når det er påført korrekt.

Hvilken type pensel bør jeg benytte?

Vi forhandler Princeton kvalitetspensler som er perfekte til dit næste custom projekt. Vi anbefaler at man benytter pensler af høj kvalitet med syntetiske hår.

Kan jeg blande Angelus maling?

Ja! Du kan blande flere Angelus farver så du får netop den farve du ønsker til dit custom projekt. Benyt vores blandingsbøtte for nemt at blande og opbevare din fede nye farve.

Hvordan undgår jeg penselstrøg?

For det bedste resultat uden penselstrøg anbefales det at man påfører tynde lag med lange jævne strøg. Dette fordeler og udglatter malingen for et pænt resultat. En kvalitetspensel er vigtig for et godt slutprodukt.

Kan Angelus maling bruges med airbrush?

Ja! Det kræver blot at du fortynder malingen med Angelus 2-Thin. Alt efter tykkelsen på malingen anbefales et blandingsforhold på 1 del 2-thin til 1 del maling.

Hvordan fortynder jeg Angelus maling?

For at fortynde Angelus maling bør du anvende Angelus 2-Thin. Blandingsforholdet afhænger af hvor tynd maling du ønsker. Ofte er blandingsforholdet 1:1

Hvordan undgår jeg at malingen krakelerer?

For at undgå at din maling krakelerer/cracker er det meget vigtigt med den rette forbehandling af materialet. Se mere under fanen Forbehandling.

Hvordan forhindrer jeg at malingen får skrammer/ridser?

Du kan ikke forhindre skrammer og ridser. Men du kan sørger for at dine nymalede sneaks kan holde til mere. Det gør du ved at lægge en Angelus acrylic finisher på din maling. Du kan vælge mellem Højglans, Normal og Mat finish. Dette bør lægges på alle lædersko du maler.

Hvordan fjerner jeg glansen i malingen?

Ønsker du en mere mat overflade kan du tilføje 5-10% Angelus Duller til din maling. Dette fjerner glansen i malingen. Du kan også på projekter på læder lægge en Mat finisher på til sidst.

Hvordan får jeg høj glans på min maling?

Ønsker du højglans finish kan du påfører 2-3 tynde lag af Angelus finisher med højglans fininsh til sidst.

Hvordan maler jeg mesh/stof?

Hvis du gerne vil male på mesh eller ande stof bør du blande din maling med Angelus 2-Soft så stoffet ikke bliver stift og krakelerer når det er tørt. Se blandingsforholdet på produktet.

Hvordan maler jeg plastik?

Hvis du gerne vil male på plastik som fx cage eller en ydre hælkappe bør du blande din maling med Angelus 2-Hard. Dette sikre at malingen hæfter bedst muligt og ikke skaller af. Se blandingsforholdet på produktet.

Hvor længe skal malingen tørre?

Normalt bør du lade malingen tørre 15-30 min mellem hvert lag. Når du er færdig bør du lade skoene lufttørre i et døgn. Du kan speede processen op mellem lagene ved at benytte en hårtørrer i 2-3 minutter. Dog vær opmærksom på ikke at skoen bliver for varm.

Hvor lang er holdbarheden på ubrugt maling?

Normalt kan du opbevare malingen i op til 3 år såfremt det er opbevaret uden for sollys og varme.

Kan man bruge airbrush til at påføre Glitterlites?

Det anbefales ikke at benyttes airbrush når man vil påføre Angelus Glitterlites. Dette er for tyk og bør ikke fortyndes da glittereffekten vil mindskes.

Kan Glitterlites fortyndes?

Teknisk set ja. Men dette mindsker glittereffekten og frarådes.

Kan Glitterlites blandes?

Ja! Det er muligt at blande to Angelus Glitterlites. Du kan også blande med almindelig Angelus Maling men dette nedsætter glittereffekten.

Skal du til at begynde på et custom projekt og har du nogle spørgsmål du gerne vil have svar på så kig i oversigten herunder. Nedenfor finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om Leather Dye.

Hvad er forskellen på Leather og Suede Dye?

Leather Dye har mere farvepigment i sig og er kraftigere. Suede Dye har en mildere formula for at bibeholde ruskinden/nubuckens bløde struktur. Vælger du at bruge Leather Dye på ruskind/nubuck vil dette resulterer i at overfladen vil blive hård.

Hvad er forskellen på Angelus Leather Dye og Maling?

Leather Dye tager farve efter hvilken farve det påføres. Påfører du rød Leather Dye på en hvid flade vil den røde farve blive lysere og omvendt påføres den en mørk farve vil den røde farve blive mørkere. Maling trænger ikke ned i materialet og blander sig. Det lægger sig oven på som en hinde. Angelus maling er vandbaseret hvor Angelus Leather Dye er alkoholbaseret.

Kan man blande to farver Leather Dye?

Ja! Du kan godt blande to farver Leather Dye for at få en tredje farve. MEN Leather Dye opfører sig ikke som almindelig maling når det blandes. Dette betyder at du ikke nødvendigvis får den farve du ville hvis det var almindelig maling du blandede.

Er der en hvid Leather Dye?

Nej. Ønsker man at indfarve noget i hvid skal dette bleges. Det er ikke muligt at få Leather Dye i hvid.

Hvordan påføres Leather Dye bedst?

Angelus Leather Dye kan påføres med pensel, airbrush eller den medfølgende uldrondel. Benytter du en pensel eller uldrondel er disse indfarvet i den farve og er ikke brugbare herefter.

Hvordan beskytter jeg Leather Dye?

Når du er færdig med at påføre Angelus Leather Dye og dette er tørt kan du efterbehandle med Jason Markk Repel eller Angelus Acrylic Finisher for et vandafvisende beskyttende lag.

Skal du til at begynde på et custom projekt og har du nogle spørgsmål du gerne vil have svar på så kig i oversigten herunder. Nedenfor finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om efterbehandling af sneakers efter maling.

Hvad er Acrylic Finisher?

Angelus Acrylic Finisher er en overfladebehandling der beskytter dine sko mod skrammer og ridser samt giver en normal, mat eller højglans finish. Det forhindre ikke dine sneakers i at blive ridset men gør dem langt mere hårdfører end uden. Acrylic finisher påføres ikke mesh/stof og ruskind/nubuck.

Hvornår benytter man Acrylic Finisher?

Angelus Acrylic Finisher påføres som det sidste lag.

Hvorfor er den matte finish ikke mat nok?

Det er meget vigtigt når du benytter Acrylic Finisher at du omryster den godt inden brug. Ønsker du en mere mat finish kan man i sin maling ELLER finisher iblande Angelus Duller for at fjerne glansen.

Er Acrylic Finisher klar?

Ja! Angelus Acrylic Finisher er klar/gennemsigtig når den tørre. Lige når den påføres har den en hvidlig nuance.

Kan Acrylic Finisher påføres med airbrush?

Ja! Angelus Acrylic Finisher er tynd nok til at kunne påføres med airbrush.

Bliver mine sko vandafvisende?

Ja! Når du har malet og påført Angelus Acrylic Finisher vil dine sko have en vandafvisende overflade (dette betyder ikke 100% vandtæt) men du kan med fordel påføre Jason Markk Repel for en øget vandafvisning. Særligt på Mesh/Stof er dette en fordel da du ikke her kan påføre Acrylic Finisher.